
Din mad er din sundhed!
Hvis du tænker på at skabe dig en sund livsstil er det meget sandsynligt at du ville kunne få stor glæde af kostvejledning hos en diætist, eller måske bare ved en samtale med din læge som jo trods alt kender din tidligere og nuværende (forhåbentlig) helbredssituation.
Du vil nok umiddelbart få en grundigere gennemgang af din kost hos en professionel diætist, og det vil også være langt mere individuelt end din familielæge vil have tid og mulighed for nærmest uanset hvor flink og dygtig han måtte være. Så vær forberedt på at det handler om en livsstilsændring når du vælger at få udarbejdet en kostplan hos en professionel diætist eller kostvejleder.
En kostvejleder vil højest sandsynligt bede dig om at notere dine nuværende kostvaner, meget minutiøst for at skaffe sig et bedre overblik over din nuværende sundhedssituation, og for at få et overblik over din indtagelse af vigtige vitaminer og mineraler som er en afgørende del af en sund og varieret kostplan.
Fedtprocent er del af en god kostplan
Du vil selvfølgelig også blive målt og vejet efter alle kunstens regler, så diætisten kan få styr på ting som din fedtprocent og et overblik over hvor der skal sættes ind.
Din kostvejledning vil med tiden blive tilpasset din dagligdag, sådan at hvis du ikke har mulighed for eksempelvis selv at smøre en madpakke hjemmefra, vil du få hjælp tll at vælge hvad du så skal spise ud fra de muligheder der måtte være.
Når du går fra diætisten første gang vil du have et par opgaver du skal udføre inden næste besøg, og derefter vil du få en personlig kostplan som er tilpasset din situation, og som tager højde for at du får den rette ernæring.
Det vil dog ikke (bør ikke)være din endelige kostplan, da der som skrevet bør foregå justeringer undervejs, sådan at din endelige kostplan er så personlig at den er tilpasset dit daglige skema, og der også tages højde for weekender og eventuelle specialkrav du måtte have såsom ting du er allergisk overfor og lignende.
Du bliver det du spiser
Jeg ved godt at det måske lyder lidt corny, men det er ikke desto mindre fuldkommen sandt at du bliver det du spiser, se du bare på de mange amerikanere der har skabt en livsstil omkrong fastfood, og bemærk hvor store de mennesker er, det er helt sikkert et resultat af deres diæt, og ydermere er netop det at leve så usundt ikke ligefrem befordrende for en god livskvalitet.
Og ikke fordi jeg skal presse dig til at blive vegetar, men har du nogen sinde mødt en fed vegetar? Jeg har ikke, og jeg tror ikke det bare sker fordi de ikke spiser kød, men nærmere fordi en vegetar går op i sin ernæring da det er nødvendigt for at sikre at de får alle de nødvendige vitaminer og mineraler der hører til en sund livsstil.