• Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Idox

Alt godt fra verden omkring os

  • Hjem
  • Blog
  • Kontakt os

Inkasso-firmaer er godt mediestof

januar 3, 2011 by OKnoknm ubibib

Inkasso-firmaer er godt mediestof

Medierne – og særligt DRs udsendelse ’Kontant’ – er i disse dage optagede af inkassofirmaer og deres metoder. Programmets kritiserer inkassofirmaer for deres inddrivelsesmetoder, men har et ret ensidigt blik på virksomhedernes opgaver.

’Kontant’ er kendt for at tage forbrugerens parti, og det er naturligvis rigtig vigtigt, at nogen forsvarer den enkelte forbruger. Men glem nu ikke, at tv-programmer som fx ’Kontant’ og ’Operation X’ jo også skal have den bedst mulige historie, hvilket ofte vil betyder, at de fremstiller historien, så konflikten bliver størst mulig.

Og her er fx parkeringsvagter og inkassofirmaer ofte udskældte forretningsområder. Sådanne virksomheder opleves i forvejen – også når deres arbejde udføres korrekt – som en irriterende, irettesættende ’myndighed’ af de folk, der har overtrådt reglerne. Men inkasso er nu engang bare et nødvendigt onde i vores samfund, så længe der findes folk, der ikke vil betale deres regninger.

Ja, der sker fejl

Selvfølgelig kan det gå galt i de komplicerede inkassoprocedurer ind i mellem – fx hvis ét brev lige har krydset et andet. Men tænk så lige på, hvor mange sager inkassofirmaerne rent faktisk håndterer. Nogle firmaer har jo mange tusinde sager på årsbasis, og hvilke andre firmaer kan sige sig helt fri for uheldige kundeoplevelser? Selvfølgelig er det yderst uheldigt, når det sker, men disse menneskelige fejl er desværre ofte vanskelige at undgå helt.

Omvendt er det selvfølgelig fuldstændigt uacceptabelt, hvis et inkassofirma rent faktisk spekulerer i denne form for ulovlige metoder. Og der kan jo være brodne kar iblandt, så man bør altid undersøge markedet for inkassofirmaer grundigt, hvis man vil undgå uheldige episoder. Man bør dog generelt være i gode hænder, hvis man vælger et af de større og kendte virksomheder.

Men vælg stadig med omhu

Det handler om at finde et inkassofirma, der har professionelle medarbejdere – både i deres samarbejde med virksomheder og i deres kommunikation med skyldnere. Det er jo en vigtig beslutning for enhver virksomhed at overlade deres økonomiske udeståender til anden part.

Man bør derfor benytte en inkassoservice, som hverken betragter samarbejdspartnere eller debitorer som en standardvare, men som imødekommer de behov, der reelt er. Det er vigtigt, at forløbet er effektivt, men også at inkassovirksomhedens værdier og holdninger stemmer overens med god skik inden for inkasso.

Med håb om, at forbrugerprogrammerne med tiden ikke altid vil forfalde til de lette løsninger, bør man som kritisk tv-seer huske på, at de inddragede virksomheder faktisk yder en god og fornuftig indsats for selvsamme forbrugere langt hovedparten af tiden. Danskerne fortjener bedre journalistik end denne lidt for skrappe vinkling og ensidigt, negativ fremstilling af særligt udvalgte virksomheder.

Skrevet i: Penge Tags: bedste inkasso, billig inkasso, undgå inkasso

Primær Sidebar

Seneste indlæg

  • Hjælp til lånet i Sverige
  • Få et attraktivt lån som studerende
  • Gaven til nevøen?
  • Slank med morgenmad – vejen til permanent vægttab
  • Læs en god bog i skyggen
  • Mobilt bredbånd på ferie
  • Jonsered leverer god havetraktor
  • Gode Hunter gummistøvler
  • Danskerne lejer trailere
  • Unge er blevet klogere

Copyright © 2021 · Wellness Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind

FØLG OS På de sociale medier.

FACEBOOK
INSTAGRAM
TWITTER
GOOGLE +
 

ADDRESSE/KONTAKT

  • Råsted Kirkevej 9,7570 Vemb
  • +45 36991313
  • info@idox.dk

INFORMATIONER

  • Hjem
  • Kontakt os
  • Blog

DIN SIKKERHED

Når du bruger dette website er din sikkerhed garanteret og dine informationer bliver ikke delt bevidst med andre.

 

Copyright RK Portals - Råsted Kirkevej 9, 7570 Vemb | CVR: 28823282 | Tlf. +45 36991313