
Vi skal ikke mange år tilbage for at befinde os i en situation hvor mobiltelefoner ikke var noget som alle havde og absolut ikke var noget som blev givet til børn. De kostede mange penge, var dyre at bruge og var ofte for store til, at de kunne ligge behageligt i en lomme. I dag er den situation ændret markant og alle har en mobiltelefon og der er endda flere der har både 2 og 3 eksemplarer.
Engang kunne de kun bruges til at ringe fra, men i dag kan de tage billeder, surfe på nettet, spille musik og computerspil og ikke mindst bruges til at handle med. Du kan endda optage forbrugslån med din telefon ved at sende en simpel sms.
Denne type lån er kendt som sms lån og er blevet uhyre populære fordi det både er nemt og bekvemt. Først besøger man en hjemmeside og tilmelder sig en service hvor man indtaster forskellige oplysninger. Derefter går der lidt tid inden man bliver godkendt. Dette skyldes blandt andet at virksomhederne bag skal undersøge om du står registreret i RKI eller på andre måder er kendt for at være en dårlig betaler.
Hvis det ikke er tilfældet, så bliver du godkendt og kan nu begynde at låne penge blot ved at sende en sms til et bestemt nummer og med nogle enkelte informationer. Du kan finde mange flere oplysninger på de forskellige virksomheders hjemmesider.
En af de store og meget dominerende spillere på markedet for hurtige forbrugslån er sms kviklån. De er blevet skældt meget ud i medierne fordi man mener, at de lokker uvidende personer til at tilmelde sig til deres dyre tjeneste uden at forklare dem hvad omkostningerne er. Problemet er nok nærmere at folk der tilmelder sig ikke rigtig læser hvad det hele drejer sig om og derfor blot trykker sig videre uden at se hvad de skriver under på.
Om det så er rigtigt eller forkert, at de virksomheder der tilbyder de hurtige forbrugslån kræver så høje renter og gebyrer er noget helt andet, men fakta er, at hvis der er folk der er villige til at købe deres ydelser, så må priserne være i orden. Hvis folk mente, at det var for dyrt eller hvis de kunne få det billigere et andet sted, så gjorde de helt sikkert det.
Jeg prøver ikke at forsvare forbrugslån, for jeg synes det er noget forfærdelig pjat og økonomisk vanvid, men der er mange der optager den slags lån igen og igen, så nogen må synes om dem.