
Hvis der er noget der kan gøre sommerdagene endnu mere fredsfyldte og idylliske, så er det at sidde under en pavillon i haven med sin kop kaffe eller te. Her kan man sidde for sig selv med en god bog, eller invitere familie og venner forbi.
Hvilken slags pavillon du så skal købe eller bygge til dette formål afhænger meget af, hvor ofte du regner med at bruge den. Du kan nemlig få alle slags pavilloner lige fra 80 kroner og helt op til flere tusinde kroner.
Hvis du kun regner med at bruge din pavillon hen over en enkelt sommer, eller måske endda bare til en havefest, så er det mest oplagte at gå ned i dit nærmeste store varehus, som for eksempel Bilka og købe en billig pavillon til under hundrede kroner.
Du kender disse pavilloner som de kvadratiske hvide teltduge, der er smidt over nogle metalstænger. Skal du have sider i din pavillon kan de så købes meget billigt ved siden af.
Ønsker du derimod ikke en almindelig billig pavillon og ønsker nærmere en flot en af slagsen, som kan designes ind i havens udseende, så er der masser af muligheder for at gå op i både kvalitet og design.
For 2.999 kroner kan du ligeledes i Bilka købe en flot pavillon med sort aftageligt tag. Vil du gerne have idyllen helt op og ringe, så kan du kigge efter en der er lavet i træ.
Du kan blandt andet på nettorvet finde en super flot pavillon af i hvidt træ til kun 6.495 kroner, hvilket er et fund. Endelig kan du også benytte dig af, hvis der findes en god handyman i familien, som kan bygge en for dig. Mulighederne er mange.