
Har du taget beslutningen om at din webshop skal være en Magento web shop? – Så følger her en god guide til hvordan du kommer godt igang med din nye webshop, og med nogle konkrete tips til hvor, og hvordan du eventuelt kan finde hjælp.
Et godt webshopsystem, men også stort
Magento er ved at blive godt populært i Danmark, og det har fået anderkendelsen som et godt valg som opensource webshop, og et system som er gearet nogle år ud i fremtiden. Systemet passer til en lille såvel som stor onlineforretning, og det kan tildels gøre systemet meget stort, for den lille webbutik – da behovet hos den store webshop også skal tilgodeses i systemet.
Derfor er der rigtig mange ting der kan skrues på, og det går nemt selve administrationen og opsætningen af webshoppen en smule uoverskueligt. Der er tænkt brugervenlighed og genkendelighed igennem hele systemet – men med alle mulighederne og konfigurationerne – bliver man stadig en smule overvældet.
Tag et skrit af gangen
Det er forståeligt at du ikke lærer systemet den første dag – men det er stadig vigtigt at du lærer størstedelen af funktionerne i systemet. Start med opsætningen af dine produkter samt dit varekatalog, og begynd derefter på de mere avancerede funktioner.
Det er dog vigtigt at du har opsat følgende inden du går igang med at oprette alle dine produkter:
- Dine momsregler (Sælger du i Danmark er det 25% dansk moms)
- Dine lagerindstillinger (Skal webshoppen håndtere lager, eller skal den ikke?)
Mange af funktionerne i Magento, vil forekomme dig logisk når du først har arbejdet med systemet i nogle timer. Der er en fornuftig genkendelighed igennem Magento, hvilket gør at du hurtigt forstår selve opbygningen.
Få hjælp til opsætningen
Den grundlæggende opsætning og konfiguration af din Magento shop, skal typisk kun gøres 1 gang. Derfor kan det godt betale sig at alliere sig med “kollega” eller finde en samarbejdspartner, som kan sikre at webshoppen er opsat korrekt. Der udbydes også forskellige “opstarts” kurser i Magento – dem kan du blandt andet finde på flere af landets kursuscentre.
Hvor finder jeg hjælp?
Fordelen ved at bruge et opensource system som Magento – er at det automatisk også afføder en masse forskellige communities. I Danmark bliver iværksætterportalen Amino, brugt meget når folk har spørgsmål, eller udfordringer i Magento. Det er gratis at have en bruger, og her sidder et fornuftigt antal af webshopejere, såvel som professionelle – som svarer på spørgsmål.
Du kan også benytte dig af Magentos officielle wiki, og brugerguide. Den finder du på Magentos officielle hjemmeside (www.magentocommerce.com).
Mit sidste råd til dig vil være at du selv skal prøve dig frem, så meget som du nu mener du kan. Det er nemlig den måde du bedst lærer Magento systemet, og naturligvis også sparer nogle penge.