
Når man skal markedsføre sin hjemmeside, så er der mange måder at gøre det på, men som en enkeltmandsvirksomhed (gælder naturligvis også kvinder), så er budgettet ofte begrænset og det kan være svært at finde ud af hvad man skal gøre og hvordan man skal gøre det.
At drive hjemmeside med det formål at tjene penge er ikke altid let, men heldigvis er der blevet flere og flere ting som enkeltpersoner kan gøre uden at det koster dem de store penge. Er man villig til at investere lidt tid, så kan man nå rigtig langt.
Gode artikler er et godt udgangspunkt
I dag er vi blevet meget vant til at gå på Internettet hvis vi har nogle spørgsmål som vi gerne vil have besvaret. Det giver måske sig selv, men en god måde at markedsføre sig selv og sin forretning på, er ved at besvare folks spørgsmål så godt man kan. Men hvis nu man driver en børnetøjsbutik på nettet, så er den jo fyldt med produkter, men der er ikke så meget plads til at svare på spørgsmål?
Det er der heldigvis en løsning på og den hedder på dansk ”artikel markedsføring”. At markedsføre sin forretning gennem artikler, handler i bund og grund blot om at finde en god dansk artikeldatabase hvor det er muligt at publicere sin artikel. Der findes en del af den slags steder på nettet, men ikke alle er lige gode så det kan betale sig at kigge sig lidt for.
Et af kende tegnene ved en god artikeldatabase er, at der er en god aktivitet. Desto flere artikler der bliver skrevet og publiceret på artikeldatabasen, desto bedre kan søgemaskinerne lide den specifikke side og du kan derfor forvente at dine artikler vil komme til at blive set af flere mennesker.
Men det er en ting at blive set, men noget helt andet at få folk til at klikke videre fra din artikel til din egen webbutik. Der findes masser af guides der fortæller om hvordan man skriver gode artikler og mange af dem koster penge.
Heldigvis kræver det ikke andet en sund logik og kan du blot finde ud af at skrive gode artikler med indhold og svar som folk leder efter, så vil de helt naturligt have lyst til at se nærmere på din hjemmeside fordi du har været behjælpelig med at besvare deres spørgsmål. Måske sælger du endda nogle produkter som kan afhjælpe et eller flere problemer de har.
Kvalitet og kvantitet
Men det er ikke nok kun at skive gode artikler. Det er også vigtigt at skrive mange af dem. Jo flere artikler du kan få skrevet og dermed jo flere spørgsmål du kan få bevaret, desto flere mennesker kan du få til at komme over til din hjemmeside og desto større er sandsynligheden for, at de vælger at købe noget af det du sælger.
Hvis du ikke allerede har gættet det, så er der naturligvis vigtigt, at du besvarer spørgsmål omkring de ting og det emne som din webshop har med at gøre. Det er fint at du besvarer spørgsmål omkring vægttab, men hvis du har en hjemmeside der sælger legetøj til børn, så kan det godt være at de besøger din side, men sandsynligheden for at de køber noget er ikke særlig stor. Så skriv gode artikler med gode svar indenfor den kategori som din webshop har med at gøre. Det kan have en kæmpe effekt på din forretning i det lange løb.