
En rygeafvænning kan være ekstra svær at gennemføre hvis du ikke har opbakning fra din omgangskreds, din familie eller dine venner.
Det kan være at resten af din familie er rygere og ikke har tænkt sig at stoppe, eller måske du er på en arbejdsplads hvor der ikke er en rygepolitik og dine kollegaer er rygere. Der er rigeligt at tage af, og alle de faktorer gør det sværere at gennemføre din rygeafvænning.
Det er ellers vigtigt nok at du stopper, og fornuftigt er det bestemt også, for man ved i dag at rygning er årsag til mange dødelige sygdomme. WHO (Verdenssundhedsorganisationen) mener at rygning er årsag tilflere dødsfald på verdensplan hvert år end nogen ande kendt sygdom.
Hvis du ønsker at stoppe med at ryge, er der masser af mulighed for at du kan få succes med din rygeafvænning. Der er selvfølgelig den oplagte mulighed at du bare stopper, det hører man jævnligt om folk der gør, og jeg kar også selv prøvet det, men det var først efter at jeg havde prøvet stort set alt andet og faldet i igen.
Den rygeafvænningsmetode som jeg udover en kold tyrker har haft størst succes med, er rygestop hypnose som hjalp mig med at stoppe fuldkommen, 2 gange, men efter lang tid (år) skulle jeg lige prøve at ryge en smule i forbindelse med fester, og da jeg følte at det kunne jeg godt styre, endte det som det altid gør når ex-rygere prøver at blive festrygere.
Der er også den mulighed at du nedtrapper din rygning på en eller anden måde, men det kan jeg bestemt ikke anbefale, da det blot forlænger den tid der går indtil du er ovre din nikotin afhængighed, og der er jo ingen grund til at forlænge pinen vel?
Efterhånden er der også kommet en decideret rygestop pille, dem der hedder champix rygestop piller er piller der er udviklet med henblik på at du skulle lette en rygeafvænning ved at fylde de områder i hjernen der mangler nikotinen fra rygningen, og ad den vej tage det værste af trangen.
Med tanke på de sundhedsrisici der er forbundet med at være ryger, kan jeg kun anbefale at du ser at få taget beslutningen og kommer i gang med din rygeafvænning, jo før du begynder, jo før stopper du!
Jeg ville personligt selv vælge enten hypnose eller alternativt den kolde tyrker, til min rygeafvænning. Begge metoder har virket for mig, og den eneste grund til at jeg måtte prøve andet, var at jeg lige skulle udfordre skæbnen.