
Mange der bor i lejlighed og som ikke har en større altan, har ikke den samme mulighed for at kunne grille som en husejer med egen have har. Til gengæld kan de lettere bruge undskyldningen at de ingen grill har og derfor nasse mad hos andre.
Men har man muligheden, så er det absolut attraktivt at anskaffe sig en god grill. Det er ikke kun hyggeligere at lave mad på en grill, men det giver også en anden smag og passer perfekt til en god sommeraften på terrassen.
Hvilken grill skal man købe?
Der kommer hele tiden nye modeller på markedet og senest har vi set en del Weber gasgrill tilbud hos Bauhaus, Silvan og Jem&Fix. Med mindre du har haft din næse dybt begravet i et eller andet, så kan du næsten ikke have undgået at se, at Weber har taget danskernes hjerter med storm (og god markedsføring) og derfor er en meget overvældende del af de dansker griller også af mærket Weber.
Det betyder dog ikke, at der ikke også findes en masse andre mærker som laver gode griller og hvis du foretager lidt søgninger på nettet, så vil du også se, at der er mange som har rigtig gode erfaringer med både Kingstone og Landmann griller i forskellige størrelser og modeller.
Det vigtige er nemlig ikke så meget hvilket mærke der er tale om, men mere hvilken model du har kastet dit blik på. Selv Weber har produceret nogle modeller som ikke har været helt gode og derfor kan det godt betale sig, at undersøge hvad andre folk har gjort sig af erfaringer.
Selvom du kan finde en Weber gasgrill på tilbud, så er det ikke ensbetydende med, at det er den rigtige for dig. Fordi Weber er så populær, så er prisen også sat derefter og selvom du får en god grill, så kommer du også til at betale mere for den end du behøver.
Du kan naturligvis spare en del ved at købe den når der er tilbud rundt omkring, men selv når de er nedsat, så er de dyre i forhold til mange af deres konkurrenter. Personligt mener jeg kun at du skal være en Weber grill fordi du har et ønske om at det skal være en ”Weber”.
Hvis du er mere interesseret i at få en god grill til den rigtige pris, så skal du i stedet hellere kigge på nogle af konkurrenterne. Et godt sted at starte er, at bruge lidt tid på at finde ud af hvad dine behov er. Når først du kender dine behov, så er det meget lettere at finde en grill til en god pris som kan dække de behov.
F.eks. er det ikke alle griller der har et roterbart grillspyd. Hvis det er vigtigt for dig, så udelukker du hurtigt 80-90 procent af grillerne på markedet og gør dermed din søgning meget lettere. Du skal også blive enig med dig selv om det skal være en gasgrill eller en kulgrill og om hvor stor den skal være.
Når alle de ting er på plads, så kan du tage forbi et byggemarked og fremlægge dine behov og blive henvist til de mærker som lever op til de krav. Det ender nok med at du har 3 eller 4 forskellige modeller at vælge imellem og herefter starter jagten på den bedste pris.
Ved at søge efter det specifikke mærke og model på nettet, så kan du meget lettere finde de steder hvor den sælges billigt og hvor du derved har mulighed for at spare flest penge. Husk dog at indregne portoen hvis du får den sendt fra den anden ende af landet. Det er ikke billigt at sende en grill med posten.