• Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Idox

Alt godt fra verden omkring os

  • Hjem
  • Blog
  • Kontakt os

Kunst på gaden i Paris

december 6, 2010 by OKnoknm ubibib

Kunst på gaden i Paris

Le Marché de la Creátion – Moderne kunst til rimelig pris i Paris

Hver søndag, fra kl. 10.00-19.00 kan du besøge et spændende udendørs marked bag Tour Montparnasse midt i Paris. Det er dog ikke grønsager eller tøj du kan købe, men kunst og kunsthåndværk. Her kan du frit gå fra stand til stand og besigtige arbejder fra cirka 120 kunstnere.

Det hele opstod omkring 1900 da Montparnasse var det naturlige midtpunkt for kunstnerlivet i Paris. En gruppe kunstnere kaldet ”la horde de Montparnasse” udstillede deres billeder på fortovet eller gik fra café til café. De der solgte et billede købte mad, som de delte med dem der havde været mindre heldige med salget.

I 1994 skabte kommunalbestyrelsen i det 4. arrondissement, sammen med sammenslutningen af de Fri Markeder i Paris ”Le Marché de la Création” som vi kender det i dag.

Det er utrolig spændende at møde så mange kunstnere og kunsthåndværkere samlet på et sted. De udstillende kunstnere er udpeget af en speciel kommission, som tilstræber at sikre den kunstneriske kvalitet. Priserne er rimelige da de svarer til ”atelier priser”, i.e. beregnet uden kommission til en agent eller et galleri. Et andet nøglepunkt for dette marked er at præsentere et bredt udvalg, og der kan udstilles malerier, fotoarbejder, graveringer, skulpturer, keramik, glasarbejder, silkekunst og arbejder fra andre kreative fag.

Min veninde Kinga Kozakowska

Jeg besøgte markedet for nyligt for at møde Kinga Kozakowska hvis moderne abstrakte malerier jeg er meget betaget af. Kinga og jeg er sidenhen blevet gode veninder, og jeg håber at danskerne snart får øje på hendes arbejde. Kinga fortæller gerne om sin beundring for den argentinske forfatter Jorge Luis Borges og hans konception af tid og rum. Selv bruger hun farver og sand, samt det skiftende spil mellem lys og skygge til at formidle sin egen vision af livet som en sitren på tværs af rummet. Hendes malerier drager beskueren mod sit indre, der hvor ord er overflødige.

Mine nye opdagelser

Mens jeg gik mellem kunstboderne stoppede jeg for at snakke med andre kunstnere hvis arbejde jeg finder spændende:

  • Christophe – Han skaber skulpturer af gamle overskuds materialer. Hans arbejder fortæller nye historier med en god dosis af poesi og humor. Det er en form for kunst som er nemt at forstå, men samtidigt rører en dybt.
  • Jean-Luc Vallegeas – Hans collager på kanvas eller papir ligger på grænsen af et figurativt og abstrakt udtryk. Collagerne er udført i varme farver fra det sydlige Frankrig – jord, sand og okker. Dette giver en dybde i arbejdet med et meget betagende resultat til følge.
  • Jean-Luc Debeve – Han printer sine egne fotografier i stort format på Nepal papir, og slører på den måde grænsen mellem maleri og fotografi. Hans portrætter fremhæver det menneskelige og universelle, og på samme tid livets tidløse og flygtige karakter.

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du finde meget mere om disse kunstnere på deres egne hjemmesider.

Et must for alle kunstinteresserede

Jeg kan varmt anbefale denne søndagstur hvis du vil opleve spændende og levende moderne kunst i Paris og ikke kun se turist seværdighederne. Du kommer til at se kvalitets kunst på en meget afslappende og sjov måde. Hvem ved, måske kommer du hjem med et spændende stykke kunst til en rimelig pris!

Markedet bliver afholdt på Boulevard Edgar Quinet, lige ved udgangen fra metrostationen Edgar Quinet, og er ganske let at finde.

Skrevet i: Guide Tags: gadekunst, kunst i Paris, kunsthåndværk, moderne kunst

Primær Sidebar

Seneste indlæg

  • Hjælp til lånet i Sverige
  • Få et attraktivt lån som studerende
  • Gaven til nevøen?
  • Slank med morgenmad – vejen til permanent vægttab
  • Læs en god bog i skyggen
  • Mobilt bredbånd på ferie
  • Jonsered leverer god havetraktor
  • Gode Hunter gummistøvler
  • Danskerne lejer trailere
  • Unge er blevet klogere

Copyright © 2026 · Wellness Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind

FØLG OS På de sociale medier.

FACEBOOK
INSTAGRAM
TWITTER
GOOGLE +
 

ADDRESSE/KONTAKT

  • Råsted Kirkevej 9,7570 Vemb
  • +45 36991313
  • info@idox.dk

INFORMATIONER

  • Hjem
  • Kontakt os
  • Blog

DIN SIKKERHED

Når du bruger dette website er din sikkerhed garanteret og dine informationer bliver ikke delt bevidst med andre.

 

Copyright RK Portals - Råsted Kirkevej 9, 7570 Vemb | CVR: 28823282 | Tlf. +45 36991313