
Hvis du står foran at skulle lave et nyt badeværelse eller installere et nyt køkken, så ved du sikkert allerede, at pengene hurtigt kan forsvinde. Er man ikke påpasselig, så løber udgifterne så hurtigt, at man nemt kan komme til at stå med en regning på 200-300 tusind kroner. En ting er sikkert og der er, at det altid bliver dyrere end man havde forventet og dyrere end budgettet tillader det.
Men hvis man planlægger lidt og sørge for at tænke over hvad man køber og handle ind når der er gode tilbud, så er det muligt at holde budgettet og måske endda gøre det billigere end forventet. Blandt de mange udgifter er de fliser eller klinker man vælger at lægge på gulvet og/eller sætte op på væggene. Derfor er fliser også et godt sted at starte når der skal spares penge.
Fliser på tilbud
Den første åbenlyse mulighed er at søge efter gode tilbud. Indimellem har både byggemarkeder og diverse køkken og bad forretninger gode tilbud på diverse klinker. Men selvom de har billige klinker, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke kan finde noget der er billigere.
Fliserester er billigere
Indimellem er der butikker der har nogle rester af fliser til både badeværelset og køkkenet. Det er gerne en model der er ved at udgå eller som forretningen har valgt ikke at føre længere, men fordi mængden de har tilbage er begrænset, så kan de ikke sælge den som en almindelig lagervare.
For at få det udsolgt hurtigt, så sætter de gerne priserne drastisk ned og vi taler ofte om besparelser på både 70 og 80 procent. Det betyder altså, at du kan være heldig at finde fliser på restsalg som normalt ville koste 300 kroner pr. kvadratmeter og nu koster de kun 90 kroner pr. kvadratmeter.
Det er næsten umuligt at finde noget der er billigere og det gode er, at det gerne er rigtig gode og flotte fliser man kan købe til den pris.
Ulemperne ved flise restsalg
Men desværre er der ingenting der kun er positivt og derfor er der naturligvis også ulemper ved at købe et restlager af fliser. For det første er det ikke særlig tit at du kan finde den salgs tilbud og når du ser dem så er det ofte en model fliser du ikke bryder dig om.
Skulle du alligevel være heldig at falde over noget som er i din smag, så er der også en risiko for, at der slet ikke er nok fliser i forhold til det antal kvadratmeter du har brug for at lægge dem på. Normalt når man køber fliser, så har man også gerne nogle ekstra til hvis et par stykker skulle gå i stykker, men når mængden er begrænset, så har du ikke råd til at spilde dem.
I værste fald risikerer du, at have lagt 80 procent af gulvet og så mangler der lige et par fliser til den sidste del. En skrækkelig tanke og noget du bør have i baghovedet inden du vælger at købe et restparti af fliser.

